Du er her: Forsiden Turforslag Marselisborg Slot Indledning Frederik og Knud Søg på sitet:


Århus - Marselisborg Slot. Frederik og Knud Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Prinserne Frederik og Knud.

Prinserne Frederik og Knud har ofte givet udtryk for, at det var på Marselisborg, de havde nogle af deres lyseste og lykkeligste barndoms- og ungdomsminder. De nød somrene på Marselisborg, der lå tæt på skov og strand.

Foto. Marselisborg Slot 1912. Fra venstre: Kronprins Frederik, Dronning Alexandrine, Prins Knud og Kong Christian X. Fotografen Jørgen Jensen kom unanmeldt. I al hast måtte prinserne tage deres matrostøj oven på "rodetøjet". Det er derfor, de på billedet virker noget buttede.

Når familien opholdt sig på Marselisborg, var man mest en ganske almindelig, dansk familie, der samlede en lille kreds udefra omkring sig. Under sommerferierne på Marselisborg havde drengene mere frihed, end de var vant til på Sorgenfri Slot. Prins Knud fortalte i seks små artikler i Aarhuus Stiftstidende i 1954 om dagligdags hændelser på Marselisborg.

Prinserne Frederik og Knud.

Æselkærre

Mange århusianere kendte prinserne fra deres ture i området og fortæller, at de ofte har mødt dem med deres æselforspand i skovene. Det var mormoderen, storfystinde Anastasia, der forærede Knud et æsel på hans 4 års fødselsdag den 27.juli 1904, som var den første, han husker. Æslet hed Polly, men blev af uvisse grunde kaldt Skrædderen af staldpersonalet. Sammen med barnepigen kørte de til Viby og Thors Mølle, og de græd hjerteskærende, da pigen giftede sig med forpagteren i Thors Mølle! Prinserne brugte også æslet til at ride på, men det verfede dem af. Senere fik de en islandsk hest og lærte at ride. Indtil 1914 tog de hest og æsel med fra Nordsjælland, når de skulle til Marselisborg.

Prinserne går til filmen

Lige nedenfor Frederikshøj lå der dengang en åben mark, hvor den århusianske filmpioner og fotograf, Thomas Hermansen, engang var i færd med at optage en af sine mange spillefilm. Så kom Frederik og Knud kørende i deres lille vogn med æselet. De ville gerne med på filmen, men i det afgørende øjeblik ville æselet ikke gå fremad – i hver fald ikke før prins Knud gav den et ordentligt spark bagi. Så lykkedes det - og tilsyneladende glade for at være filmaktører smilede og vinkede de ud til det ukendte publikum, der senere skulle komme til se dem i filmen, “Arvingen til Skjoldborg”.

Fødselsdagene på Marselisborg

Knuds fødselsdage blev altid fejret på Marselisborg, og der var altid et legetøjsskib af en slags og kulørte forme mellem gaverne, som han kunne lege med på stranden neden for slottet. Derefter sejlede familien med faderens lille sejlbåd, Rita, eller kørte ud til Moesgård i jagtvogn for at drikke te.

Gedehold og overtro

Knud var 8 år, da de fik de første to geder af Alexandrines hofdame. Senere fik de to andre af faderen, der holdt geder i stalden, fordi han mente, at de holdt tuberkulosen væk fra de øvrige dyr, så gederne flyttede med rundt i landet. Gederne åd deres stråhatte, og hvad gederne ikke spiste, tyggede de selv, da de smagte som majskolber.

Prinserne Frederik og Axel forsøgte i ungdommelig kådhed at køre en bil op ad hovedtrappen til Marselisborg Slot og ind i vestibulen. Forsøget mislykkedes. Bilen kom kun op midt på trappen.

Royal gastronomi

De byggede et madsted på en af vejen bag slottet med mursten fra Skåde teglværk. Når de var færdige, pillede de det fra hinanden og lagde stenene ved vejsiden. De lærte at lave mad af hofdamen: Rødgrød, chokoladesuppe, bøffer og æbleskiver. Det hele smagte ens - nemlig af røg, men herligt. Forældrene fulgte med i drengenes aktiviteter, men sagde pænt nej til smagsprøverne, der indeholdt masser af grus, og stenene knasede mellem tænderne. Madlavningen forsatte helt op til deres 17. år, hvor de stod til søs.

Kongelige lussinger

Henning Hall fortæller i bogen "Regnbuebroen" om sin far, der som ”kongepost” bragte den daglige post op til slottet. En dag så han, hvordan Chr. X revsede sine to drenge, da de drev gæk med vagterne. Drengen skiftedes flere gange til at løbe ud forbi vagterne, der hver gang skulle præsentere gevær for prinserne. Hvad prinserne ikke så, var faderen, der fra slottet kunne holde øje med dem. Kongen kom ned til porten, tog en dyb indånding og befalede:

Det blev gjort, og prinserne fik et par kongelige lussinger lige på stedet.

Foto fra 1925. Kronprins Frederik siddende i bil med Marselisborg Slot i baggrunden.

Lange sommerophold

Ferierne varede fra midt i juni til 1. september - i 1905 helt til november. Så sejlede de med Rita til Helgenæs og Skødshoved eller med de lokale skovbåde til Ørnereden.

Rita for fulde sejl i Århusbugten.

1909 var de ofte på besøg på Landsudstillingen, overværede professor Labris tryllekunst eller kørte med på rangermaskinerne på hovedbanegården.

Interessen for skibe

Begge prinser bevarede interessen for skibe og jernbaner - en interesse, de havde arvet efter deres mor, der elskede at køre i tog. Som 10 årige færdedes de hjemmevante ombord på krigsskibene, når der var flådebesøg i Århus havn. Almindeligt matrosarbejde havde de allerede lært om bord på Rita af mandskabet, og som 12-13 årige lærte de at føre motorbåd. Begge fik senere mange venner i sejlsportsmiljøet.

Svømning

De lærte at svømme af deres far ved Donbækkens udløb i bugten, da de var 4-5 år gamle. Her havde den kongelige familie et badehus og en anløbsbro, men i 1917 flytte badeopholdene til Varna på grund af forurening.

Huslærere

Huslæreren fulgte med i sommerferien med undervisning om formiddagen. De kom god ud af det med lærerne, hvoraf nogle kom fra Katedralskolen i Århus.

Spejdere

Som rigtige drenge blev de også spejdere og medlem af Hellerup-divisionen. På spejderlejren på Kalø i juli 1913 travede de rundt i Mols Bjerge med fuld oppakning. Det fortælles, at de for at spare lidt på lommepengene sendte postkortene hjem til Amalienborg uden frimærker. Det udløste et faderligt påbud om, at sådan noget gjorde man ikke, selv om man var prinser af Danmark.

Kørekort

I 1909 fik kongehuset den første bil - en høj Adler med åbent førersæde. Den blev kun brugt til lange ture. Ellers kørte familien fortsat med hestecharabanc. Christian kørte aldrig, men Alexandrine fik kørekort i 1916, og Knud og Frederik havde kørekort, da de blev 18. De havde allerede som 13 årige kørt på slottets område. Knud fortæller, at han havde glemt et portrætfoto til kørekortet, men fik købt et almindeligt turistpostkort med sit billede, som kom til at sidde i kørekortet.